En konkurrentanalyse er en undersøgelse og vurdering af dine konkurrenters SEO-strategier, der giver dig et indblik i deres placeringer, backlinks og indhold. Når du analyserer, hvad dine konkurrenter gør godt, og hvor de fejler, kan du optimere din egen SEO-strategi.
Med en effektiv konkurrentanalyse får du:
-
- en klar forståelse af dine konkurrenters SEO-strategier
- mulighed for at identificere huller i markedet
- et stærkt grundlag for at forbedre din egen SEO-indsats
Sammen med søgeordsanalysen udgør konkurrentanalysen fundamentet for at kunne positionere dig stærkere på markedet og øge din synlighed online.
Med en konkurrentanalyse kan du:
-
- optimere dine søgeord og dit indhold
- udarbejde eller forbedre din linkbuildingstrategi
- skabe unikt indhold, der differentierer dig fra dine konkurrenter
Hvad indeholder en konkurrentanalyse?
Når din konkurrentanalyse er færdig, kan du forvente at stå tilbage med en rapport, der inkluderer:
-
- En liste over dine primære konkurrenter
- En oversigt over deres søgeord og rangeringer
- En analyse af deres backlinks og domæneautoritet
- En vurdering af deres indholdsstrategi
- En identificering af muligheder for at overgå konkurrenterne
Med en grundig konkurrentanalyse har du et solidt grundlag for at optimere din SEO-strategi og skabe indhold, der differentierer dig fra dine konkurrenter.
Hvordan identificerer du dine konkurrenter?
At identificere dine konkurrenter er en vigtig del af analysen. Dine primære konkurrenter på Google er ikke nødvendigvis dem, du anser som dine primære konkurrenter i det virkelige liv. Det er tværtimod de virksomheder, der tilbyder lignende produkter eller tjenester og samtidig har en stærk online tilstedeværelse på søgemaskinerne.
Du kan vurdere dine konkurrenter ud fra deres rangeringer ved hjælp af værktøjer som Ahrefs, SEMrush eller Eye10. Første- og sidstnævnte er mine to klare favoritter.
Hvordan bruger du konkurrentanalysen i din SEO-strategi?
En konkurrentanalyse kan bruges til at finjustere mange aspekter af din SEO-strategi. Her er nogle måder, du kan anvende resultaterne af analysen på:
-
- Identificer hvilke søgeord dine konkurrenter rangerer højt på, og vurder, om det er relevante for din egen strategi.
- Se hvor dine konkurrenter får deres backlinks fra, og prøv at få links fra de samme kilder eller finde endnu bedre muligheder.
- Analyser hvilke typer indhold der skaber mest engagement for dine konkurrenter, og lav bedre og mere værdifuldt indhold.
Konkurrentanalysen er altså ikke bare en liste over dine konkurrenter. Det er en strategisk tilgang til at forbedre din synlighed på nettet og styrke din SEO-strategi.