Større engagement og flere konverteringer med skarpe webtekster
Effektive webtekster er optimeret til Google, engagerer dine besøgende og guider dem mod handling, så du opnår bedre resultater og flere kunder.
De rette ord
Effektive webtekster handler om mere end flotte ord – de skal tale direkte til din målgruppe, opfordre til handling og skabe reel værdi for din virksomhed.
Jeg sørger for, at dine budskaber er skarpe og målrettede, så de engagerer, konverterer og styrker relationen til dine kunder.

Webtekster skal ikke kun fange dine besøgendes opmærksomhed – de skal også fange søgemaskinernes.
Jeg skriver tekster, der er optimeret til Google, så du får bedre placeringer og mere trafik. Søgeordsanalysen kan du selv stille med, eller du kan lade mig om at lave den.

TEKST TIL HJEMMESIDE
Få Googles opmærksomhed
En flot hjemmeside og velskrevne tekster er ikke altid nok til at fange opmærksomheden hos Google og andre søgemaskiner. Manglende synlighed kan skyldes flere faktorer – måske er dine webtekster ikke målrettet de rigtige søgeord, eller også mangler de den kvalitet og mængde, der skal til for at konkurrere i din branche.
Som tekstforfatter til hjemmeside kan jeg hjælpe dig med at skrive webtekster, der både taler til dine kunder og til søgemaskinerne. Gennem udvalgte søgeord, strategisk indhold og en skarp tone of voice sikrer jeg, at dine tekster tiltrækker relevant trafik, så du kan styrke din digitale tilstedeværelse.
Med computer, notesbog og en god kop kaffe ved min side er jeg klar til at levere webtekster, der giver din hjemmeside et spark op ad rangstigen hos Google.
5 trin til bedre webtekster
1.
Indledende samtale
Vi starter med en uforpligtende snak om dine behov, mål og ønsker for webteksterne.
2.
Research og analyse
Jeg undersøger branchen, konkurrenterne og målgruppen for at sikre, at teksterne rammer plet.
3.
Udkast til tekst
Jeg udarbejder et udkast til webteksterne, som afspejler din virksomheds tone of voice.
4.
Feedback og tilpasning
Du giver feedback på udkastet, og jeg tilpasser teksterne, indtil du er helt tilfreds.
5.
Levering
De endelige webtekster leveres – klar til at blive implementeret på din hjemmeside.
SMÅ TIPS TIL BEDRE TEKSTER TIL HJEMMESIDE
Vil du skrive selv?
Effektive webtekster handler om en kombination af struktur, sprog og målrettede krydret med velplacerede CTA’er.
Hvis du selv vil kaste dig over skrivearbejdet, kan du finde en masse gode råd på min blog – blandt andet om:
Jeg kan også anbefale dig teknikker som ikke-testen, pomodoroteknikken og højtlæsning. Det er den rene slikbutik for tekstforfattere.

Gode webtekster tiltrækker relevant trafik, skaber bedre placeringer i søgemaskinerne og øger dine konverteringer, fordi de taler direkte til din målgruppe. Kort sagt: webtekster gør en verden til forskel for din digitale tilstedeværelse.
Kan gode webtekster give dig 1. pladsen?
Gode webtekster er en vigtig brik i puslespillet, når det handler om at opnå bedre placeringer på Google. Optimerede tekster, der rammer de rigtige søgeord og taler direkte til din målgruppe, kan tiltrække mere trafik og forbedre din synlighed. Men at nå 1. pladsen kræver mere end bare stærke webtekster.
For at komme helt til tops skal du også tage højde for andre SEO-faktorer som teknisk SEO, linkbuilding og brugeradfærd. Gode webtekster kan lede vejen, men de skal være en del af en bredere SEO-strategi for at sikre vedvarende succes og topplaceringer på Google.
For at få det fulde udbytte af dine webtekster og styrke din synlighed på Google skal du tænke dem ind i en større sammenhæng.
Din SEO-strategi bør altid tage højde for:

Giver webteksterne dig hovedpine?
Så lad mig tage over! Jeg skriver tekster, der rammer din målgruppe og gør Google glad på én og samme tid – og du slipper for at svede over teksterne.
MONEY, MONEY, MONEY
Hvad koster tekst til hjemmeside?
Prisen på tekst til hjemmeside afhænger af opgavens omfang, kompleksitet og hvor godt jeg allerede kender din virksomhed.
Har vi et igangværende samarbejde, kan jeg typisk skrive en hjemmesidetekst af standardlængde til omkring 900 kroner.
Er du ny kunde, skal jeg bruge tid på at sætte mig ind i virksomhedens historie, produkter og tone of voice, så jeg kan sikre, at teksterne rammer plet. Den indledende research betyder, at prisen vil være højere, men det er en nødvendig investering for at skabe tekster, der afspejler virksomhedens identitet og taler til dine kunder.
Har du ikke allerede en søgeordsanalyse, vil det ofte også være nødvendigt at lave en for at sikre, at teksterne også målrettes søgemaskinerne.
Ønsker du et præcist tilbud, er du altid velkommen til at kontakte mig – så finder vi sammen den bedste løsning for dig og din virksomhed.
VIDEN OG VÆRKTØJER TIL DIG
Bedre tekster, bedre SEO
Tal direkte til din læser
At skrive tekster, der taler direkte til din læser, er en af de mest effektive måder at skabe en stærk og personlig forbindelse på. Det er ikke bare en teknisk detalje; det er en strategi, der kan løfte din kommunikation fra middel til exceptionel. Hvad er direkte...
Læs højt-teknikken: Favoritten over dem alle!
Når du arbejder med tekstforfatning, er det nemt at blive fanget i detaljerne og miste overblikket over det overordnede budskab. En simpel, men effektiv metode til at sikre, at din tekst er klar og præcis, er at læse den højt for dig selv. Teknikken kan virke banal,...
Skab genkendelse med nyhedsbreve
Nyhedsbreve er et effektivt værktøj til at skabe vedvarende kontakt med dine (potentielle) kunder. De giver dig mulighed for at kommunikere til din målgruppe lige der, hvor de tjekker ind hver dag – nemlig i deres indbakke. Selvom nyhedsbreve ikke er en ny...
LIDT AF HVERT
FAQ om webtekster
Hvor lang tid tager det at få skrevet nye webtekster?
Tidsrammen afhænger først og fremmest af omfanget af opgaven. Typisk tager det 2-3 uger fra den første samtale til færdige webtekster. Det inkluderer research, udkast, feedback og tilretning.
Har du brug for hurtig levering, finder vi en løsning, der passer til din deadline.
Hvorfor er webtekster relevant for SEO?
Webtekster spiller en vigtig rolle i din SEO-strategi, fordi de hjælper både søgemaskiner og brugere med at forstå, hvad din hjemmeside handler om.
Når du har velskrevne og relevante tekster på din hjemmeside, kan søgemaskiner som Google nemmere indeksere og rangere sitet, da de prioriterer sider, der leverer værdifuldt og relevant indhold til brugerne.
Gode webtekster forbedrer både brugeroplevelsen og din synlighed i søgeresultaterne, hvilket i sidste ende fører til mere organisk trafik og flere konverteringer.
Skal jeg selv lave søgeordsanalysen?
Nej, det behøver du ikke. Som tekstforfatter til hjemmesider tilbyder jeg at lave en grundig søgeordsanalyse, så dine webtekster målrettes de søgninger, dine kunder faktisk laver.
Har du allerede en søgeordsanalyse, tager jeg selvfølgelig udgangspunkt i den og tilpasser teksten herefter.
Kan jeg få hjælp til opdatering af tekst?
Ja – jeg hjælper både med at skrive helt nye tekster og med at optimere eller omskrive eksisterende webtekster. En opdatering kan være en effektiv måde at forbedre din synlighed på Google, hvis indholdet halter lidt efter på relevans, struktur eller SEO.
Jeg sørger for, at teksten rammer både målgruppen og søgemaskinerne.
Kan alle tekstforfattere skrive tekst til hjemmeside?
I princippet ja – alle tekstforfattere kan skrive tekst til en hjemmeside. Men det betyder ikke, at alle bør gøre det. Hjemmesidetekster adskiller sig nemlig fra andre typer indhold ved at skulle performe på flere niveauer samtidig: De skal tale til læseren, skabe tillid, afspejle din virksomheds tone of voice og være optimeret til søgemaskiner som Google.
En dygtig tekstforfatter til hjemmeside forstår, hvordan brugere læser på skærm, hvordan man strukturerer indhold for web, og hvordan man arbejder strategisk med SEO – fx ved at bruge søgeord naturligt, skrive engagerende meta descriptions og placere CTA’er rigtigt. Det er ikke raketvidenskab, men det er en disciplin i sig selv.
Hvis du vælger en tekstforfatter med erfaring i web og SEO, får du ikke bare flotte formuleringer – du får tekster, der rent faktisk bliver fundet og konverterer.
Hvad koster det at få skrevet webtekster?
Prisen på webtekster afhænger af, hvor mange sider du skal have skrevet, hvor komplekst dit emne er og hvor meget forarbejde der kræves. Jeg tilbyder både faste priser og skræddersyede løsninger, og du kan altid få et uforpligtende tilbud, så du ved, hvad du går ind til.
På denne side kan du se mine timepriser, klippekort og eksempler på specifikke opgaver.
Hvilke sider bør have professionel webtekst?
Kort sagt: Alle sider, der har et formål – altså skal informere, skabe tillid eller sælge. Det gælder især:
- Forsiden (dit vigtigste digitale visitkort)
- “Om os”-siden (tillid og personlighed)
- Servicesider eller produktsider (her konverterer du)
- Kontakt- eller tilmeldingssider (her skal handlingen ske)
Derudover kan blogindlæg og artikler give dig ekstra synlighed i Google og styrke din faglige autoritet, især hvis de er skrevet med SEO og målgruppen i centrum.
Hvordan ved jeg, om mine nuværende webtekster er gode nok?
Hvis dine webtekster ikke skaber trafik, ikke konverterer eller ikke giver dig en synlig placering i søgeresultaterne, er det et tegn på, at de kan optimeres. Jeg tilbyder gerne en vurdering af dine eksisterende tekster med konkrete forslag til forbedringer.