Øg salget og styrk loyaliteten med effektive nyhedsbreve
Nyhedsbreve giver dig muligheden at levere relevant og værdifuldt indhold direkte til kundernes indbakke, så du kan opbygge stærke relationer og langsigtet loyalitet.
Effektiv strategi
Nyhedsbreve er fulde af potentiale, når det gøres rigtigt. Jeg hjælper dig med at udvikle en strategi, det gør dine nyhedsbreve til en aktiv salgskanal og får dine modtagere til at klikke, læse og handle.
Jeg arbejder med målrettede budskaber, segmentering og kontinuerlig optimering af dine kampagner.
TOP OF MIND
Nyhedsbreve er en effektiv metode til at dele ud af din ekspertise og sikre, at din målgruppe husker dig. Du opbygger loyalitet, og på sigt kan det øge din omsætning.
Jeg hjælper dig med at formidle dine budskaber, så dine læsere bliver ved med at klikke, læse og konvertere.
ANALYSE OG OPTIMERING
Det kan være svært at få folk til at engagere sig i dine nyhedsbreve. Jeg tilbyder rådgivning og hjælp til at teste og optimere emnelinjer, CTA’er og indhold, så du kan øge engagementet.
Sammen sikrer vi, at dine nyhedsbreve kontinuerligt forbedres, så du opnår de bedste resultater hver gang.
JA, DU SKAL HAVE ET NYHEDSBREV
Nej, nyhedsbreve ≠ spam
Nyhedsbreve er ikke bare noget, der fylder i indbakken – ikke hvis du griber det rigtigt an. De er tværtimod din chance for at holde kontakten med dine kunder og sørge for, at de husker dig – uden at være irriterende. Hvis du bruger dine nyhedsbreve klogt, kan du dele informationer, tilbud og opdateringer direkte med folk, der allerede har vist interesse for din virksomhed. Det er meget mere personligt end en tilfældig reklame på Facebook eller Google.
Et nyhedsbrev handler om at skabe værdi, opbygge tillid og sikre, at du stadig er top of mind, når kunderne er klar til at købe. I stedet for bare at håbe, at de husker dig, kan du med nyhedsbreve forme dialogen og give dem en grund til at vende tilbage igen og igen.
Og hvis du sidder og tænker, at det lyder alt sammen meget godt, men du hverken har tid, lyst eller helt ved, hvordan du skal gribe den an – så kan jeg hjælpe dig. Uanset om du har brug for hjælp til hele processen eller et par ekstra hænder til at finpudse dine idéer.
MONEY, MONEY, MONEY
Hvad koster et nyhedsbrev?
Prisen for et nyhedsbrev afhænger af opgavens omfang, men som udgangspunkt koster det første nyhedsbrev ca. 3.600 kr. Det skyldes, at jeg skal sætte mig ind i din virksomhed, dit produkt og dine mål – og ikke mindst lægge en strategi.
Efterfølgende koster hvert nyhedsbrev omkring 1.200 kr., da vi allerede har fundamentet på plads.
De fleste af mine kunder vælger enten et klippekort eller en fast samarbejdsaftale for at sikre kontinuiteten – ellers går nyhedsbrevene hurtigt i glemmebogen. Du kan se flere priser her, og du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig for at høre mere.
KOMMUNIKATION SOM EN HELHED
Et strategisk værktøj
Et nyhedsbrev er ikke et værktøj, der kan stå alene – det kan (og bør) spille sammen med resten af din kommunikation.
Når du genbruger og tilpasser dit indhold på tværs af kanaler, sparer du både tid og penge, og du skaber en rød tråd, der gør dine budskaber stærkere.
For eksempel udgør en søgeordsanalyse fundamentet for onsite optimering af din hjemmeside – men den kan også hjælpe dig med at skabe nyhedsbreve, der rammer plet i forhold til, hvad dine kunder interesserer sig for. Den kan også bruges til at skabe indhold – fx blogartikler – der kan deles både på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på sociale medier.
Kort sagt skal du sikre, at alle dine kanaler understøtter hinanden, så du får mest muligt ud af det indhold, du allerede har skabt.
KREATIVITET MØDER STRATEGI
Hvorfor lige mig?
Som cand. design fra Designskolen Kolding med supplerende uddannelse inden for strategi- og forretningsudvikling fra Syddansk Universitet har jeg den perfekte kombination af kreativ tænkning og strategisk indsigt.
Jeg sætter ikke bare ord sammen – jeg skaber tekster, der arbejder for din virksomhed og hjælper dig med at nå dine mål.
Jeg forstår, hvordan man formidler budskaber på en måde, der skiller sig ud og fanger opmærksomheden hos din målgruppe. Dine nyhedsbreve skal ikke være fyld i indbakken; de skal skabe værdi for modtageren.
Med en skarp, strategisk tilgang og indhold, der taler direkte til dine kunder, omdanner jeg dine nyhedsbreve til en aktiv salgskanal, der styrker relationerne og øger kundeloyaliteten.
Kan jeg selv skrive nyhedsbreve?
Ja, du kan sagtens selv skrive dine nyhedsbreve, og mange virksomheder gør det med stor succes. Det kræver en struktureret tilgang og en forståelse for, hvad der får dine læsere til at engagere sig.
Her er nogle vigtige punkter, du bør have in mente:
-
- Tal direkte til dine modtagere. Brug tid på at forstå deres behov, interesser og udfordringer.
- Skab værdi for læseren – fx i form af råd, inspiration eller eksklusive tilbud.
- Brug tydelige CTA’er, så det er klart og nemt at udføre den ønskede handling.
- Hold din tekst kort, og sørg for, at dine budskaber er nemme at forstå og hurtige at læse.
- Test forskellige emnelinjer, indhold og CTA’er for at finde ud af, hvad der virker bedst for din målgruppe.
Hvis du gerne vil have flere tips til, hvordan du skriver bedre tekster (og styrker din digitale synlighed), kan du finde gode råd på min blog.
Du får blandt andet viden om:
- hvorfor aktiv stemme er en god idé
- hvad visuel struktur gør for din tekst
- hvad KISS-princippet er
- hvordan ikke-testen virker
Kort sagt får du små tips og værktøjer, der kan hjælpe dig med at gøre dine tekster mere levende og dine budskaber tydeligere.
VIDEN OG VÆRKTØJER TIL DIG
Bedre tekster, bedre SEO
Tal direkte til din læser
At skrive tekster, der taler direkte til din læser, er en af de mest effektive måder at skabe en stærk og personlig forbindelse på. Det er ikke bare en teknisk detalje; det er en strategi, der kan løfte din kommunikation fra middel til exceptionel. Hvad er direkte...
Læs højt-teknikken: Favoritten over dem alle!
Når du arbejder med tekstforfatning, er det nemt at blive fanget i detaljerne og miste overblikket over det overordnede budskab. En simpel, men effektiv metode til at sikre, at din tekst er klar og præcis, er at læse den højt for dig selv. Teknikken kan virke banal,...
Skab genkendelse med nyhedsbreve
Nyhedsbreve er et effektivt værktøj til at skabe vedvarende kontakt med dine (potentielle) kunder. De giver dig mulighed for at kommunikere til din målgruppe lige der, hvor de tjekker ind hver dag – nemlig i deres indbakke. Selvom nyhedsbreve ikke er en ny...
SPØRGSMÅL OG SVAR
Nyhedsbreve
Hvad er fordelene ved nyhedsbreve?
Nyhedsbreve giver dig mulighed for at skabe en direkte og mere personlig dialog med dine kunder.
Når du leverer værdifuldt og relevant indhold, kan du opbygge loyalitet, styrke relationerne og holde din virksomhed top of mind. Derudover er det en effektiv metode til at markedsføre nye produkter og tjenester, promovere tilbud og drive trafik til din hjemmeside.
Hvad er en god åbningsrate for nyhedsbreve?
En god åbningsrate varierer afhængigt af branchen, men en typisk åbningsrate ligger mellem 20-25%. Hvis din åbningsrate er lavere end det, kan det være værd at eksperimentere med forskellige emnelinjer, udsendelsestidspunkter eller segmentering for at forbedre dine resultater.
Hvordan kan jeg forbedre åbningsraten på mine nyhedsbreve?
Du kan ofte forbedre din åbningsrate ved at fokusere på følgende:
- Skriv korte, præcise og engagerende emnelinjer, der vækker nysgerrighed.
- Segmentér dine modtagere og send skræddersyede budskaber, der matcher deres interesser.
- Test forskellige tidspunkter for at finde ud af, hvornår dine modtagere er mest tilbøjelige til at åbne dine nyhedsbreve.
- Vær konsekvent med dine udsendelser, så modtagerne ved, hvornår de kan forvente noget fra dig.
Hvor tit skal jeg sende nyhedsbreve?
Frekvensen afhænger af din målgruppe og din branche. Det vigtigste er at være konsekvent uden at overvælde dine modtagere. For nogle virksomheder kan det være ugentlige nyhedsbreve, mens det for andre kan være månedlige opdateringer. Sørg for, at hvert nyhedsbrev tilbyder værdi, så læserne ser frem til dine mails.
Hvad er segmentering, og hvorfor er det vigtigt?
Segmentering handler om at opdele dine modtagere i forskellige grupper baseret på interesser, købsadfærd eller andre relevante faktorer.
Med segmentering kan du målrette dit indhold specifikt til hver gruppe og dermed sikre, at dine nyhedsbreve er mere relevante og interessante for hver enkelt modtager. Det øger sandsynligheden for, at de engagerer sig i dine mails.